European Sperm Bank er en dansk sædbank centralt placeret i København. European Sperm Bank er specialiseret i indsamling, behandling, lagring og distribution af sædceller og samarbejder med veletablerede klinikker i fertilitetsbranchen verden over.

Problemstillingen

    Hos European Sperm Bank havde vi flere arbejdsrutiner der indebar manuelle opdateringer. Vores mål var at automatisere disse rutiner så meget som muligt, og samtidigt have et brugervenligt system i Excel.

    I samarbejde med Smart Office blev opgaven defineret, og Flemming udviste hurtigt flair og forståelse for vores problemstillinger. Flemming havde nogle virkeligt gode forslag, der simplificerede vores systemer mere, end vi havde forestillet os var muligt!

Samarbejdet

    Fra starten havde vi været lidt nervøse for afstanden imellem København og Århus, og vi havde forestillet os at opgaven ville have krævet 2-3 rejser. Det viste sig hurtigt, at dette ikke var nødvendigt. Alt blev håndteret via telefon og e-mail, hvilket var fuldt tilfredsstillende. I løbet af udviklingsprocessen blev der fra vores side tilføjet flere funktionaliteter, som ikke havde været med fra starten. Disse var Flemming hurtig til at udvikle og merprisen blev beskeden.

Resultatet

    Slutproduktet er simpelthen fremragende. Funktionaliteten er i top og brugervenlighed og integrationen med vore eksisterende værktøjer fungerer helt perfekt.
    Faktisk er det så nemt at bruge, at vi fravalgte at lave hjælpetekster. De var simpelthen ikke nødvendige.

    Flemming udviste en dejlig entusiasme for ”vores” projekt, og var igennem hele processen meget brugervenlig at arbejde sammen med. Vi kan kun give ham og hans produkter de aller bedste anbefalinger.



    Peter Bower
    Direktør og indehaver
    European Sperm Bank ApS, København

Smart Office kommentar:

    Løsningen er et sammenspil mellem flere Excel filer, et Excel tilføjelsesprogram, Excel faktureringssystem og integration til forskellige Word skabeloner i flere sprogvarianter.

    Løsningen der kører to steder i Danmark og et sted i USA opdateres jævnligt med ekstra funktionaliteter.
   
         
Smart Office - Word og Excel specialist